Gå til hovedindhold

Pier 2

Råt havnemiljø møder spirende bynatur, leg og rekreation.

Indhold

    Pier 2 er et centralt og rummeligt område på Aarhus Ø, hvor der arbejdes eksperimenterende med midlertidige byrum og nye måder at bruge havnearealer på. Her mødes det rå havnemiljø med spirende bynatur, leg og rekreation. Området er i dag præget af midlertidige initiativer, der tester mulighederne for fremtidig byudvikling med fokus på klima, fællesskab og bæredygtighed. 

    Et af de største projekter er den midlertidige bypark, som er anlagt med genbrugsmaterialer og robuste, kystnære planter og inviterer til ophold, bevægelse og oplevelser tæt på vandet. Med byparken som eksempel fungerer Pier 2 som en fleksibel platform for nytænkning, borgerinddragelse og grøn omstilling – midt i den voksende bydel.  

    Læs om Havefællesskabet på Pier 2 her (PIER2HAVEN.DK - LINK VIRKER IKKE)

    Domen er en del af et særligt fællesskab i Aarhus: De forenede Bylivshuse. Det er steder, hvor Aarhus skaber nye rammer og platforme for fællesskab, samarbejde, netværk og (by)udvikling lokalt og på tværs af lokalområder. Domen adskiller sig fra andre af byens bylivshuse, som er knyttet til en specifik bydel, ved at være et fælles bylivshus for hele Aarhus.

    Du kan læse mere om Domen her

    Fakta

    Dome of Visions version 3.0 åbnede i efteråret 2016 i forbindelse med Aarhus’ rolle som europæisk kulturhovedstad 2017.

    Domen er tegnet af arkitekt Kristoffer Tejlgaard og er bygget af krydslamineret massivtræ, der er modulært og flytbart. Domens i alt cirka 450 m2 fordeler sig på en stueetage, en første sal, terrasse, bar og serviceareal.

    NCC stod for driften af domen frem til 1. oktober 2018, hvor kontrakten med Aarhus Kommune udløb.

    Den overordnede ramme om Domen er Aarhus Kommunes medborgerskabspolitik.

    Booking

    For booking af domen i forbindelse med arrangementer skal henvendelse ske via mail: MBA-Domen@aarhus.dk

    Sidst opdateret: 18. juli 2025